WORKSHOP I KLITMØLLER
Bevidstheds WORKSHOP
Skab bevidsthed og giv dig selv et så frit liv, at du tør være den person, du drømmer om at være
Kæreste kvinder.... Forestil jer lige det her....
Et helt magisk glashus, omgivet af vesterhavets smukke bevægelser og en panoramaudsigt til klittter og marhalm. Her, kun et stenkast fra vesterhavet, invitere vi dig til at deltage i en hjertevarm dag på vores bevidsthedsworkshop, skabt helt specielt til os kvinder.
Dagen vil være en blid rejse ind i det, du måske ikke altid lægger mærke til ved dig selv. Sammen vil vi udforske vaner, sprede lys over skyggesider og dyrke yoga med kærlig bevidsthed. Forestil dig, at du skal sidde i det her smukke rum hvor du oplever, at være et sted, hvor du kan være dig selv, helt uden filter eller selvbebrejdelser.
Vi skal ikke kun have fokus på forandring, men også vigtigheden af selvkærlighed. Det her er min invitation fra mig til dig om allerede nu, at give dig selv den omsorg du fortjener.
Sæt et stort x i kalenderen den 28 September. Så vil vi sammen få bevidsthed på, hvad vi går og laver ubevidst og samtidig minde os selv og hinanden om hvordan havets buldrende energi kan minde rigtig meget om vores eget indre landskab!
PÅ WORKSHOPPEN FÅR DU:
✓ Bevidsthedstræning gennem mindfulness
✓ Skyggearbejde til at få øje på dét, du gør ubevidst
✓ Mindfulness/ meditation, vejrtrækningsøvelser og afspænding, guidet af Janni Sønderbæk
✓ Refleksionsopgaver, -tid ved havet og viden om at skifte energi og naturens påvirkning på dit sind
✓ Min fortælling om, hvad bevidsthedstræning har betydet for mit liv
✓ Værktøjer til, at implementere det i din hverdag
✓ Fokus på at skabe balance mellem krop og sind
✓ Affirmationer for at styrke dig og dit indre i at være i og eje din kvindepower
✓ Omgivelser, der danner optimal ramme for nærvær, selvomsorg og fællesskab
✓ Lækker og nærende frokost, drikkevarer og eftermiddagssnacks
✓ Notesbog og arbejdsmateriale
PROGRAM
10.00 - 12.30 Velkomst - Start Workshop efterfulgt af Mindfulness og meditation
12.30 - 14.00 Frokost og gåtur
14.00 - 15.00 Workshop i glashuset M/ Kaffepause
15.00 - 16.30 Workshop i glashuset M/afrunding
Få en masse god læring, i skønne og nærende omgivelser
Få en masse god læring, i skønne og nærende omgivelser
Lær at bruge den nøgle, du har i dig - til at komme ind til dit fulde potentiale!
På workshoppen støttes du nemlig i, at få en bevidsthed på, hvad det er du går og gør ubevidst, hvordan du reagerer og hvordan du vil kunne ændre dine mønstre og vaner.
Bevidsthed er noget af det mest væsentlige der skal til hvis du ønsker at lave forandringer i dit liv. Vi kan have tendens til at skøjte udenom bevidstheden, for nogle gange er det ret forstyrrende, at opdage de negative mønstre, som vi har opbygget igennem mange år. Det er bare sådan, at vil vi have et bedre, større, mere afbalanceret og frit liv, så er vi nødt til at gøre noget ved de opdagelser vi gør os om os selv- og specielt, når det er opdagelser som vi bliver bevidst om ikke gavner os og vores trivsel.
Det at lave forandringer kan være både angstfyldt og frygtsomt, fordi vi i forandringsprocesser er nødt til, at træde ud af vores komfortzone- altså træde ud på ny grund, hvor det i starten kan føles utrygt at være.
Derfor afholder jeg en kærlig og nærværende bevidstheds-workshop, hvor det er trygt for dig at være så du kan udforske de mønstre og sider af dig selv som bremser dig eller er direkte ødelæggende for den kvinde du i virkeligheden drømmer om at udleve.
Lokation: Cold Hawaii, Klitmøller
Deltagere: MAX 10 Personer
Datoer:
- 28 september 2024 UDSOLGT
- 5 oktober 2024 UDSOLGT
- 13. april 2024 UDSOLGT
Pris: 1.995 kr.
Er du medlem af Sisterly Calm Collective er prisen kun: 1.495 kr
Har du brug for overnatning i forbindelse med workshoppen?
Der er 50% rabat på mit Guesthouse Klitmøller, hvis du har behov for overnatning i forbindelse med workshoppen. Skriv til mig, så vil jeg sende dig din rabatkode.